Paa ugandisk hedder historien "Boy fra Koboko". Han har knap saa meget strithaar og han har ikke en skyder, men han er i gang fra han slaar ojnene op til han dratter omkuld. Han er ikke fraek, han er bare saa hamrende nysgerrig og vil saa gerne vaere med til alt!!
I sidste uge var han paa besog hos os sammen med sin soster og sin tante og onkel.
I den tid naede han bl.a. at laere at cykle. Var han hvid ville han nok vaere gul, groen og blaa over det hele, for han knaldede stort set ind i samtlige af havens traer og buske i sin laereprocess. Men nu kan han saa ogsaa tage den helt oppe fra laagen ned af bakken, ud paa graesset og slaa et sving saa baghjulet skrider! “See me! See me!”, raaber han begejstret!
Han har ogsaa naesten naaet at tage livet af Anet, der en dag horte en lyd, der mindede om luft der fes ud af et hjul. Da hun kom ud stod vores lille ven men gasslangen i haanden, mens gassen sivede ud!
You give me this”, siger han paa aegte Koboko engelsk og peger paa nogle af de fremmede ting vi har i koeleskabet. Noget af det smager meget godt, - andet ryger ud mellem de nye fortaender med et solidt spyt – uanset hvor han er!
Sidste mandag startede han i 1 kl paa en kostskole i Kampala. Han var vaeldig spaendt og vaeldig sej over alle de ting vi har koebt ind til ham og hans soster. Han vil sikkert redde sig nogle gode oeretaever, men sikkert ogsaa en masse gode venner for al sin opfindsomhed.
Han er hamrende charmerende, men jeg maa dog indroemme, at jeg lidt bedre forstaar Emils far og grunden til at have et skur fyldt med traemaend!
